Vinduer og døre
Et fælles produktgrundlag til vinduer og døre: fra mål, fagdeling og glasvalg til profiler, samlinger og produktionsgrundlag.
Anvendelser
Tomstok er udviklet til produkter, der skal konfigureres, konstrueres og produceres. Vinduer og døre er første kommercielle fokus. Køkkenmodeller afprøver det samme fundament med en anden type konstruktion.
Et fælles produktgrundlag til vinduer og døre: fra mål, fagdeling og glasvalg til profiler, samlinger og produktionsgrundlag.
Køkkenkonfiguration forbinder modulvalg og rumlig opstilling med de dele og operationer, fabrikken skal bruge.
Et vindue på specialmål og et køkken med standardmoduler har forskellige konstruktionsvilkår. Begge kræver dog en præcis sammenhæng mellem jeres kunders valg, de fysiske komponenter og det arbejde, der skal udføres.
Tomstok adskiller det fælles beregningsfundament fra produktområdets egne modeller og regler. Det gør platformen bredere end ét sortiment, samtidig med at den enkelte branche kan beskrives på sine egne faglige præmisser.
Specialmål, fagdeling, profiler og glas.
Modulserier, rumlige forløb og fælles komponenter.
Fælles fundament: produktregler, fysiske dele, geometri og beregningsgrundlag.
Vinduer og døre i træ og træ/alu er det første kommercielle fokus. Her skal mål, fagdeling, åbning, profiler og glas passe sammen, før produktet kan sælges som en gyldig konstruktion.
Et pilotforløb tager udgangspunkt i jeres konkrete systemer og et aftalt produktudsnit. Platformens eksempler er et teknisk udgangspunkt, ikke et færdigt sortimentskatalog eller dokumentation for alle tænkelige konstruktioner.
Udforsk vinduer og døre
Køkkenmodeller afprøver det fælles fundament med korpusser, hjørner, boringer og komponenter, som placeres i flere retninger.
Køkkenkonfigurationen forbinder opstilling og modulvalg med pladedele og produktionsoperationer. Den kommercielle løsning kræver sit eget aftalte sortiment, datagrundlag og validering.
Udforsk køkkener
Det afgørende er, hvordan jeres produkter varierer: hvilke mål der er frie, hvilke valg der kommer fra en serie, hvilke komponenter der genbruges, og hvilke kombinationer produktionen skal afvise.
Vi tager den samtale med salg, produktansvarlige og IT. Et afgrænset eksempel gør det muligt at vurdere både produktmodellens dækning og forbindelsen til jeres arbejdsgange.
Se hvordan en pilot afgrænsesTal med os om jeres sortiment og produktionskrav.